Glemt dit kodeord? Klik her og få gensendt

Indtast din email herunder og tryk send - din adgangskode sendes herefter til denne mail.

  

CAPS LOCK er slået til på dit keyboard. Bemærk at kode indtastning tager højde for store og små bogstaver
 

Web-Regnskab FAQ

Her finder du de mest stillede spørgsmål samt svar hertil. Spørgsmålene er opdelt i afsnit.

Generelt


Jeg har prøvet programmet og vil gerne være kunde - hvordan bliver jeg det?
Send en mail til support@web-regnskab.dk og oplys at du gerne vil være kunde. Husk at oplyse dit firmanavn. Vi vil herefter åbne din konto og dermed sikre at din konto ikke lukkes ned ved endt prøveperiode. Du kan også ringe til os og blive oprettet hvis du foretrækker dette.

Jeg har glemt mit login, hvad gør jeg?
Klik på det lille orange spørgsmålstegn øverst på siden lige ved siden af "Brugernavn". Indtast din email adresse og systemet sender dig nu et nyt, autogenereret password til din email. Har du problemer med dette, send da en mail til support@web-regnskab.dk, og oplys dit firmanavn, så sender vi dig en mail med login oplysningerne.Bemærk at tasterne du dit kodeord forkert 5 gange i træk, lukkes adgangen ned af sikkerhedsmæssige årsager. Herefter kan koden ikke nulstilles ved at anvende det orange spørgsmålstegn. Send da en mail til support@web-regnskab.dk, for igen at få åbnet din konto.

Er Jeres hosting sikker og stabil?
Vi har valgt et af Danmarks bedste hosting centre, hos Wannafinds / Zitcoms hostingfaciliteter. Disse hostingfaciliteter gennemgåes bla. vedr. sikkerhedspolitikker af revisionsfirmaet Deloitte. Se deres rapport her. Med andre ord, hostingen er i bedre hænder end hvis data lå på en hjemme computer. Der tages dagligt backup af alle vores data, der placeres på en anden server end vores hovedserver, så selv hvis det uheldige skulle ske at vores servere bryder ned, vil vores data være sikret på en sekundær server.

Jeg har ikke startet virksomhed endnu - hvordan gør jeg det?
Vi har skrevet en guide til dig om hvordan man starter en virksomhed - læs den her, så ved du meget mere - det er ganske enkelt at starte virksomhed i Danmark heldigvis.


Kan jeg overfører data fra mit gamle program? (eks. e-conomic)
Ja, du kan overfører dine kunder, dine bilag og dine produkter, fra dit gamle regnskabsprogram, når du opgradere til Web-Regnskab. Find skabeloner til import - KLIK HER

Hvordan retter jeg et bilag?
Opdager du, at du har lavet en fejl og bogført et forkert bilag i resultatopgørelsen, kan dette nemt rettes. Du kan vælge at modpostere, ompostere, eller at redigere dit bilag fuldstændigt. For at gøre dette, skal du blot gå til Regnskab -> kontplan -> klikke på den konto hvor posteringen ligger. Ud for posteringen vil du kunne se 3 ikoner, Slet, Rediger og Omposter. Hver af disse metoder, vil oprette en korrekt postering ud fra dit valg. Du skal dermed ikke tænke i debet og kredit, men blot fortælle systemet hvad du vil, så gør Web-Regnskab arbejdet for dig.

Kan man slette et bilag?
Nej, man kan generelt ikke slette bilag der allerede er bogført i regnskabsprogrammer. Det man skal gøre er at lave en modpostering. En modpostering er en gentagelse af det bilag du gerne ville have slettet, men med modsatte fortegn. Dvs. du skal bogføre på de samme konti, men havde du debet sidst, skal det ved modposteringen være kredit og omvendt. Alt dette kan Web-Regnskab gøre for dig, således du slipper for at tænke i debet og kredit. Se foregående punkt.

Hvordan laver jeg flerbenede posteringer?
For at lave flerbenede posteringer skal du blot postere uden modkonto i bogføringskladden, indtil der er ligevægt i debet og kredit. Bilagsnummer vil automatisk forblive det samme, indtil debet og kredit møder hinanden og der således er skabt den fulde modpostering. Se vores VIDEOGUIDE - KLIK HER

Hvor kan jeg se mine bogførte bilag?
For at se dine bogførte bilag går du blot til fanen "regnskab" og klikker på bogføringsjournal. Her vil du se et overblik af dine posterede journaler og har nu mulighed for at åbne hver enkelt for at se posteringer i den pågældende journal. Se vores VIDEOGUIDE - KLIK HER

Jeg har lavet rod i systemet - kan jeg slette det hele og starte forfra?
Hvis du gerne vil starte forfra, skal du blot sende en mail til support@web-regnskab.dk og bede om at få slettet din konto så du kan starte forfra. Når din konto er blevet slettet vil du kunne oprette en ny prøve version, og dermed starte helt forfra igen. Det koster ikke noget at starte forfra. HUSK at oplyse dit firmanavn samt email du er registreret med når du skriver til os.

Hvordan laver jeg åbningsbalancer i kontoplanen?
Det gør du ganske enkelt ved at bogføre disse åbningstal ind via bogførings siden. For at undgå fejl skal der være balance i debet og kredit før du vil kunne postere din bogføringskladde med alle åbningstallene. Se også vores VIDEO GUIDE - KLIK HER

Hvordan afslutter jeg et regnskabsår?
For at afslutte et regnskabsår skal du blot gå ind under INDSTILLINGER -> REGNSKAB. Under "Opsætning af år" klikkes på ”Afslut regnskabsår”. Når du har afsluttet et regnskabsår vil teksten blive markeret grøn og med fed skrift. VIDEO GUIDE - KLIK HER!

Hvad kan jeg bruge "Import Bogføringskladde" modulet til?
Dette modul kan være super smart hvis du generelt bogfører mange ens poster. Et eksempel kunne være en udlejnings ejendom med mange ens posteringer af huslejeindtægter hver måned. Ved at gemme disse som et Excel ark, skal man blot rette bilagsnumre og datoer til, og lynhurtigt kunne bogføre rigtig mange poster hurtigt. Vi har testet import af 2000 bogføringslinier på ca. 2 minutter!  

Hvordan bogføre jeg uden moms?
For hver postering der oprettes, kan du vælge at slette momsbeløbet. Således posteres der ikke på dine momskonti. Du kan også opsætte en konto i kontoplanen som aldrig beregner moms. Dette gøres ved at gå til regnskab / klikke rediger balance / klikke på eksisterende konto, eller opret en ny / vælg moms kode det øverste hvide / blanke felt / gem konto. Se vores VIDEOGUIDE - KLIK HER

Hvordan ser jeg min moms?
I momsoverblik aflæse dine kvartaler nemt og hurtigt. Du kan samtidig afregne og bogføre moms lynhurtigt. LÆS MERE HER

Hvordan kan jeg spotte eventuelle fejl inden jeg bogføre kladden?
Du kan se en simulering på dine konti, når du arbejder i bogføringskladden. Som standard vises bank 1 konto 2402 som en simulering. Du kan vælge ALLE konti til simulering. Dette gøres ved at gå til ”Regnskab –> kontoplan -> rediger kontaplan-> klik på et konto nummer -> vælg simuleringskonto kladde -> gem konto”  Herved vil denne/disse, ligeledes blive vist i bunden af bogføringskladden til afstemning inden bogføring.

Hvornår er det debet og hvornår er det kredit?
Hvorvidt du skal bruge debet eller kredit, afhænger af om du er ved at bogføre til resultatopgørelsen eller til balancen. RESULTATOPGØRELSEN: Indtægter skal være kredit og omkostninger skal være debet. BALANCEN: Aktiver er debet og Passiver er kredit. Der er på bogførings siden et lille ikon ud for DEBET / KREDIT. Hvis du kører musen henover dette vil du kunne se hvad der er debet og kredit. 

Hvorfor er mine indtægter i minus og udgifter i plus?
I et dobbeltbogholderi deles regnskabet op i en resultatopgørelse og en balance. I resultatopgørelsen posteres indtægter i kredit, hvorimod udgifter posteres i debet. Ved samme postering laves en modpostering i balancen. Således posteres der en debet i balancen ved en indtægt i resultatopgørelsen og en kredit balancen ved en udgift i resultatopgørelsen.

Jeg har lavet et køb med en anden momsprocent end 25?
Du kan oprette flere momskonti i systemet, på denne måde kan du postere med de korrekte procenter, samtidig med at du kan have et udspecificeret overblik over dine moms køb/salg. Lad os sige du har flere køb med en anden moms end 25%. eks. repræsentationsmoms
Du kan kan oprette repræsentationsmoms ved at gøre følgende:

  1.     Gå til regnskab/rediger balance
  2.     Klik på eks. Anden moms 1 og omdøb denne til f.eks. "repræsentationsmoms"
  3.     Gå til indstillinger/regnskab/avanceret moms indstilling
  4.     Indsæt "momsprocenten i tal" ud for P2 og vælg i konto "repræsentationsmoms"
  5.     Gå tilbage til regnskab/rediger balance
  6.     Opret en omkostningskonto og vælg momskode "P2"

Du kan nu postere købet via simpel bogføring og systemet vil ved anvendelse af den nye omkostnings konto, bruge den moms sats du har indsat.

Kan jeg overføre salg fra mine webshop til Web-Regnskab?
Ja, Web-Regnskab kan integreres med alle webshops, såfremt denne kan eksportere til Excel. Du skal således blot eksportere dine salg til Excel i det format som passer til bogføringskladden i Web-Regnskab og så er du "Good to go". VIDEOINFO - KLIK HER

Kan jeg nulstille mine bilagsnumre ved årsskifte
Ja det kan du godt - du kan læse mere om hvordan her

Fakturering


Hvordan laver jeg en kreditnota?
Du laver blot en faktura og sætter et minus enten foran beløb eller antal, og beløbet vil nu vises som negativt. Når totalen på fakturaen er negativ, vil det automatisk blive til en kreditnota, og alle steder hvor der står faktura vil der stå Kreditnota. Dette sker helt automatisk! BEMÆRK - du kan ikke sætte minus foran hvis der er data i felterne - du skal først rydde felterne før du kan skrive minus og tal herefter.
Når kreditnota er lavet, markeres både denne og faktura som betalt på samme konto, for at det går op.

Jeg har lavet en faktura, men kunden har ikke modtaget/jeg er i tvivl om den er sendt?
Du kan opsætte en kvitteringsmail under indstillinger -> fakturering.
Således vil alle faktura du har gemt og sendt i systemet, blive sendt til denne mail. Dette fortæller dig at faktura er sendt ud fra systemet.

Såfremt kunden ikke har modtaget kan der være to forklaringer.

1.    Kundens mail har opfanget faktura og sendt denne til SPAM mappen
2.    Kundens mail er ikke korrekt og faktura er dermed kommet tilbage til os.

Såfremt punkt 1 ikke er tilfældet, kan du kontakte Web-Regnskab support på support@web-regnskab.dk og oplyse kundens email adresse (den mail du har sendt faktura til).
Således vil supporten tjekke om faktura er kommet retur til os, samt hvad årsagen kan være.

Kan jeg fakturere i udenlandske valuta?
Ja, det kan du. Du kan på faktura siden vælge mellem en række gængse valutaer. Under indstilling kan du opsætte valutakurser der skal benyttes ved bogføring i programmet.

Kan jeg få mit logo på fakturaen?
Ja, det kan du - du vælger logofilen du vil have på din faktura under Indstilling -> Fakturering. Filen skal være i JPG eller GIF. Du vælger selv om dit logo skal være højrestillet, venstrestillet, eller centreret. Du kan også få dit logo til at fylde hele toppen af din faktura. Se vores VIDEOGUIDE - KLIK HER

Kan jeg lave en faktura kladde og vente med at sende fakturaen?
Ja, det kan du - Du laver blot fakturaen og klikker derefter på GEM KLADDE. Herefter vil du kunne se fakturaen i afsnittet KLADDER under menupunktet "Faktura"

Skal jeg bogføre faktura'er?
Web-Regnskab har automatisk bogføring af de faktura og kreditnota du laver. Når du udsteder en faktura vælger du ganske enkelt hvilken konto salget skal posteres på. Ligeledes når du klikker en faktura af som betalt, bliver betalingen også automatisk bogført på den konto du vælger i betalingsbilledet.

PREVIEW Faktura i Safari
Bruger du Safari browser (hvilket man typisk gør som MAC bruger), er POP UP vinduer som standard slået fra. Dette skal du slå til. Det kan enten gøres ved at trykke CTRL + SHIFT + K eller ved at gå ind i browserens menu og fjerne krydset i "Bloker ekstra vinduer". Herefter vil du kunne se previews af dine faktura.

Jeg får en fejl der siger jeg skal kontakte support, når jeg forsøger at gemme faktura.
Den hyppigste årsag til dette er, at man har haft gang i indtastning i sin faktura i længere tid.
Hvis ikke systemet registrere en aktiv handling efter længere periode vil der automatisk blive blokeret for dette, af sikkerhedsmæssige årsager.
Gem derfor jævntligt din faktura som kladde, såfremt der skrives i længere tid på denne.

Mit logo ser underligt ud når jeg åbner PDF'er i Firefox?
Årsagen er at Firefox læser PDF'er på en lidt anderledes måde end andre browsere, og at du ikke har Firefox plugin til PDF'er installeret. Du skal blot åbne følgende link i firefox og downloade dette plug-in, så vil det se korrekt ud i din firefox: https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/pdfjs/

Hvordan sender jeg EAN faktura til mine kunder?
Du kan sende EAN og GLN faktura direkte fra Web-Regnskab. Du kan læse mere om hvordan det fungerer her

Hvad er en faktura

Du kan læse vores artikel om hvad en faktura er og hvad der er af krav til faktura HER
 

Kontakt os


Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål - hvordan får jeg dette?

Du kan se vores mange support muligheder HER.

Send også en mail til os på support@web-regnskab.dk, så skal vi med glæde svare på dit program spørgsmål. Har du telefon support abonnement kan du også ringe til os på 86 51 72 03. Bemærk, vores supportere må ikke besvare bogføringstekniske spørgsmål, her skal du tale med en revisor. Vores supportere må kun besvare spørgsmål der vedrører programmet. Årsagen hertil er at vores supportere ikke er revisor uddannede, og der må ikke være risiko for at de giver dig et forkert svar.